Virksomheder

Har jeres virksomhed plads og rum til medarbejdere med nedsat arbejdsevne, og søger I nye ansatte? VIVIL kan hjælpe jer med at finde, ansætte og fastholde medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Flere og flere virksomheder tilføjer rummelighed og mangfoldighed til deres kerneværdier, og en inkludering af medarbejdere med nedsat arbejdsevne styrker en ansvarlig virksomhedsprofil.

VIVIL tilbyder konsulentbistand til virksomheder, der ønsker at ansætte medarbejdere på særlige vilkår og rekrutterer nye medarbejdere baseret på virksomhedens behov og ønsker. Vi finder dem blandt ledige borgere, der har en nedsat arbejdsevne på grund af en sindslidelse, og fokuserer på at finde det helt rigtige match mellem en medarbejders kompetencer og en virksomheds ønsker, så ansættelsen bliver vellykket. Når det rigtige match er fundet, står VIVIL for papirarbejdet, så processen bliver let og ligetil for virksomheden.

Job på særlige vilkår er en indgang til arbejdsmarkedet for de mennesker, der ønsker at benytte deres kvalifikationer og kompetencer, men som har behov for mere lempelige arbejdsforhold. De særlige arbejdsvilkår er individuelle, og VIVIL hjælper både virksomheden og medarbejderen med at inkludere de særlige arbejdsvilkår i hverdagen. Vilkårene kan bl.a. være kortere arbejdstid, særlige mødetider eller en ekstra pause.

Der er mange fordele ved at ansætte en medarbejder med nedsat arbejdsevne. Udover det økonomiske incitament, er der et bredere rekrutteringsgrundlag og et eftersyn af det psykiske arbejdsmiljø – til gavn for alle ansatte.

Vil jeres virksomhed åbne dørene for nye medarbejdere med nedsat arbejdsevne, kan I kontakte VIVIL for en uddybende samtale, eller læse videre om virksomhedernes ansættelses- og støttemuligheder.

 -  -  -  -  -  -

VIVIL - jobformidling for borgere med sindslidelser

Farvergade 10, st.th.
1463 København K
E-mail: info@vivil.nu
Thomas Brittain, projektkoordinator
Telefon: +45 23638471
Email: thomas@vivil.nu
Jens P. Koldbech, projektkonsulent
Telefon: +45 23635327
Email: jens@vivil.nu
Anna Diana Møller, kommunikationsansvarlig
Telefon: +45 29281319
Email: anna@vivil.nu