Skånejob gav Vibeke selvtilliden tilbage

Et arbejde i stofforretningen I.W. Hvidberg var Vibekes største ønske og et skånejobbet i forretningen giver hende både selvtillid og fremtidsdrømme.

Vibeke var ikke uden forudsætninger da hun begyndte i skånejob i stofforretningen I.W. Hvidberg. Sideløbende med tidligere studier og småjobs blandt andet som butiksassistent har hun i årevis interesseret sig for syning.

Alligevel var der meget nyt at lære, om for eksempel stoffernes forskellige kvaliteter og kundekontakt, da hun trådte ind af døren i den præstigefyldte forretning i foråret 2008.

Usikkerhed fra fortiden

Før Vibeke skulle begynde hos I. W. Hvidberg var hun usikker på, hvad det ville få af betydning for hendes sygdom. Hun ved fra tidligere jobs, at hun let bliver stresset og at det kan forværre hendes tilstand.

Men at være hos I. W. Hvidberg har ikke haft nogen negativ betydning for hendes sygdom.

– Nærmest tvært imod. Det har givet mig mere selvtillid, at kunne klare det, fortæller Vibeke.

Hun forklarer den gode oplevelse med, at hun har fået lov til selv at gå og ”nusse med tingene” i sit eget tempo.

Vibeke er ærekær og det er måske den største trussel mod hendes velbefindende. Hun er ikke altid tilfreds med sin egen indsats og synes ikke altid hun når det, hun burde, på den rette tid. Det betyder, at hendes chef skal hjælpe hende med at disponere tiden og med at komme ud af døren, når arbejdsdagen er omme. Det gør han, fordi alternativet er, at Vibeke bliver syg.

Tålmodighed og anerkendelse

Vibeke har en sindslidelse, som gør det vanskeligt for hende at fastholde sin tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Hendes uddannelses- og arbejdslivs-karriere har derfor været præget af en stribe korte forløb.

Når et forløb er ophørt er det typisk sket på grund af dårlig kemi mellem hende og hendes chef eller kollegaer eller fordi opgaverne er blevet for uoverskuelige.

Hos I. W. Hvidberg er opgaverne præcist definerede og overskuelige, ligesom hendes chef, Ulrik Hvidberg, har udvist tålmodighed i forbindelse med sin introduktion af Vibeke til hendes forskellige opgaver. Han har endvidere gjort en ekstra indsats for at give hende anerkendelse for det arbejde, som hun har udført.

Fremtiden er lys

Vibeke er ansat i job med løntilskud for førtidspensionister og er bevilget op til 20 timers ugentlig arbejdstid. Men indtil videre arbejder hun tolv timer fordelt på tre dage. Det kompromis er blevet til i dialog mellem arbejdsgiver, Vibeke og en kontaktperson i socialpsykiatrien, som kender hende godt.

Vibeke er glad for at tjene lidt ekstra. Men når hun skal forklare, hvorfor hun ønsker at arbejde, betoner hun betydningen af at have noget meningsfuldt at fylde dagene ud med. Det giver selvtillid, at gøre nytte og at inkassere de små sejre, der er forbundet med at mestre nye opgaver.

Vibeke ser flere fremtidsmuligheder i arbejdet. På sigt kunne hun godt tænke sig at komme op i tid. Og så arbejder der hos I. W. Hvidberg også en skrædder, som hun godt kunne ønske sig at arbejdere tættere sammen med og lære noget af.