
CSR står for Corporate Social Responsibility, og indebærer et socialt ansvar overfor samfundet. En virksomhed, der ansætter flere medarbejdere med nedsat arbejdsevne, er en samfundsansvarlig arbejdsplads, der inkluderer borgere, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Mennesker med en sindslidelse er statistisk set nogle af de mennesker, der har sværest ved at blive integreret på arbejdsmarkedet. Det skyldes bl.a. manglende viden og erfaring med at have ansatte med nedsat arbejdsevne. Undersøgelser viser, at de virksomheder, der allerede har kollegaer med en sindslidelse ansat, er mere åbne for at ansætte flere sårbare medarbejdere. Det er derfor ikke kun godt for arbejdspladsen at ansætte sindslidende, men også for samfundet.
Virksomheder, der ansætter sårbare medarbejdere, er altså mangfoldige og rummelige arbejdspladser, der igennem inkludering og integrering hjælper samfundet i den rigtige retning. Så hvorfor ikke omtale jeres ansvarlige værdier på jeres hjemmeside, inkludere det i jeres CSR-strategi, årsrapport og årsregnsskab og derigennem gøre medarbejdere, samarbejdspartnere og resten af samfundet opmærksomme på jeres samfundssind.
Hvis I ønsker mere information eller hjælp til at inddrage den mangfoldige rekruttering i jeres CSR-strategi, kan I kontakte VIVIL.